Log ind eller tilmeld dig nu.

Afrikansk kunst rykker ind i Brønshøj 3:21

Og så til noget mere roligt.
Vi skal kigge nærmere på afrikansk kunst, der er rykket ind i Brønshøj.
Afrika er jo et kontinent med et stort potentiale. Også hvad angår malerkunst.
Men det er ikke mange, som har fået øje på det endnu.
Men det har galleriejer Jan Aagaard, der står bag det lille galleri ”Gofs”, der ligger på en undseelig sidevej til Frederikssundsvej i Brønshøj.
Her har han samlet malerier fra nogle af de ypperste kunstmalere fra det lille vestafrikanske land Ghana.
Og forleden dag åbnede udstillingen, der trak gæster fra nær og fjern.
Blandt andre den ghanesiske ambassadør i Danmark - Mr. Yakubu Alhassan – der på den måde gav udstillingen i Håbets Allé det blå stempel.
Vi kiggede også indenfor.
Det er altså i Galleri Gofs på Håbets Allé i Brønshøj, at man kan nyde den afrikanske malerkunst.
Der er åbent i galleriet torsdag fra klokken 16 til 19 samt lørdag fra klokken 11 til 14.
Kvalitet  
Visninger: 1382